'Forestillinger om Ana Ivan' er en fængslende historie om venskab og kærlighed, om anekdoter og røverhistorier og om besættelse og skuffelse. I særdeleshed er det historien om fortællingers evne til at forføre og forvandle verden omkring os, og om hvor vigtigt det er både at finde frem til og finde sig til rette i sin egen livsfortælling.
Mikkel Rosengaard, født 1987, er dansk forfatter. Mikkel Rosengaard er bosat i New York, hvor han lever af at skrive skønlitteratur, faglitteratur om kunst og arkitektur og arbejder for litteraturfestivalen PEN World Voices. Mikkel Rosengaard debuterede i 2010 med ungdomsromanen VIDERE. I 2016 udgav han romanen FORESTILLINGER OM ANA IVAN, der er solgt til oversættelse i Sverige, Norge og Holland. Fotograf: Daniel King, 2015