En nat ser hun et opslag fra internetprovokatøren Tasha og drages af hendes absurde videoer. Hun søger praktikplads hos Tasha, flytter til New York og bliver suget ind i den intense forelskelse mellem Tasha og hendes kæreste, Joshua. Deres hverdag på Manhattan er kaotisk og iscenesat. For Laura virker det berusende: Er det den store kærlighed, hun har længtes mod?
Men da Tasha bliver mål for anonyme trusler, må Laura vælge, hvem hun kan stole på i en verden af hypnotiske feeds, falske profiler og groteske rygter.
HAMLØBER er en roman om at fare vild i internettets mørke skove og møde en ny tids trolde – en moderne kærlighedshistorie om at følge den, man elsker, når virkeligheden går i opløsning.