Leos liv går videre – uden Alice. Han nyder tilværelsen med familie og venner og er i det store hele glad og tilfreds. Alligevel får han fra tid til anden en fornemmelse af afsavn efter noget ... eller nogen. Da han flere årtier senere modtager et brev fra Alice, der spørger, om hun må komme hjem, siger han derfor ja.
Forud for deres møde begynder Leo dog at betænke sig. Kan de mon finde hinanden igen efter de mange års adskillelse? Og hvad med hemmeligheden fortalt dengang under nattens stjerner?
Pressen skriver:
”Marcia Willett beskriver menneskene og omgivelserne, så man næsten føler, at man selv er med i bogen!”
SØNDAG
Marcia Willett (f. 1945) debuterede som romanforfatter som 50-årig. Som ung dansede hun ballet, men blev tvunget til at opgive dansekarrieren på grund af sin fysik. Hendes mand opfordrede hende til at begynde at skrive, og det er foreløbig blevet til over 20 romaner og en række noveller. Romanerne foregår ofte i det smukke sydvestlige hjørne af England og vækker til eftertanke, når de tager fat i universelle problemer og udfordringer. Med Chadwick-trilogien ( Fremtids håb, Trygge rammer og Nye mål ) har hun opnået en succes på højde med Rosamunde Pilchers Konkyliesamlerne. Willett er født i Somerset, men har brugt det meste af sit liv i Devon i Sydvestengland, hvor hun også bor i dag.