Sværdenes mark: Cæsar (3)

Den nu voksne Cæsar går nu den tid i møde, hvor republikkens dage synes at være talte. Efter den blodige sejr over oprørslederen Spartacus, sendes Julius Cæsar og Marcus Brutus til Spanien for at lede de romerske kolonier dér. Den politiske uro ulmer i Rom, og sammen vender de begge hjem for at udfordre de magtfulde senatorer om pladsen som konsul. For Cæsar bliver det chancen for at gå nye veje: Han danner sit 1. triumvirat med Crassus og Pompejus, sidstnævnte er ikke blot en tidligere allieret med diktatoren Sulla, men også gift med Cæsars datter, Julia, og Cæsar udnævnes til konsul. Og dermed får Cæsar nu frie hænder til at samle sin legion af loyale mænd og begive sig mod nord - mod Gallernes rige. Men hans militære myndighed og styrke, venskaberne med andre hærførere, og ikke mindst hans politiske ærgerrighed, skiller ham fra barndomsvennen Brutus. Et venskab der yderligere sættes på en hård prøve, da Cæsar forlader sin provins med sin hær for at gå over grænsefloden Rubicon til Norditalien. En borgerkrig med den romerske republik er sat igang, terningen er kastet ...