Booker T. Washington blev født som slave midt eller sidst i 1850’erne og var en halvstor dreng, da den amerikanske borgerkrig sluttede. Han blev derfor øjenvidne til de store omvæltninger, friheden medførte for de sorte – og de hvide – både menneskeligt og politisk. Efter hårde barneår for at hjælpe familien med at klare dagen og vejen blev han lærer og viede sit liv til de sortes uddannelse. Han blev sendt til Alabama, hvor han begyndte med at undervise børn og voksne i et hønsehus. I løbet af de næste fyrre år byggede han en skole op, der med en blanding af faguddannelse og boglig undervisning spredte sorte lærere og håndværkere over hele Syden, der ikke blot kunne klare sig selv, men også tjente som rollemodeller for andre. Sideløbende hermed deltog han ivrigt i samfundsdebatten, hvor hans pragmatiske budskab om, at personligt ansvar, uddannelse og et produktivt arbejdsliv var vejen til fredelig sameksistens mellem racerne, vandt gehør langt ind i hvide kredse og gjorde ham til de frie sortes første fortaler. Han døde cirka tres år gammel i 1915 og efterlod sig ikke bare et universitet, men en tanke.