Jons kone, Siri Dreyer-Brodal, er en populær kok og restaurantejer, som har sit at kæmpe med. Ikke bare er hun gift med en troløs mand. Hun slås også med, hvordan skal hun forholde sig til sin på en gang stærke og utrøstelige mor, Jenny Brodal, som er begyndt at drikke igen efter 20 års ædruelighed.
Og hverken Jon eller Siri aner, hvordan de skal håndtere deres uforudsigelige og uregerlige datter, Alma. Milles forsvinden, og uvisheden om hvad der skete, præger hele familien. Isnende langsomt afdækkes en historie om kærlighed og grådighed, hemmelige liv og smertefulde forbindelser.
"Det dyrebare" er en besættende, kulsort og humoristisk roman om sorg og overlevelse, om en familie som bliver offer for sine egne hemmeligheder og om en brutal forbrydelse.
Linn Ullmann (f. 1966), prisbelønnet norsk forfatter, litteraturkritiker og journalist. Debuterede i 1998 med romanen Før du sover, der allerede inden den norske udgivelse blev solgt til forlag i 15 lande. Siden er fulgt de anmelderroste romaner Når jeg er hos dig, Nåde, Et velsignet barn, Det dyrebare og i 2016 på Gyldendal De urolige, der var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. I august 2022 er Linn Ullmann aktuel på Gyldendal med Pige, 1983, der er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2022. Fotograf: Kristin Svanæs-Soot, 2021