En dåres forsvarstale: Efter Oslomanuskriptet

Strindbergs grumme opgør med hustruen, Siri von Essen, der er en af svensk litteraturs store kærlighedsromaner foreligger nu i Rosinantes velrenommerede klassikerserie. Forfatteren vil vise, hvordan det var ham, der led i ægteskabet, og at det ikke var ham, der var paranoid og gal. At det ikke var ham, som var den slemme undertrykker, der levede af sin kones penge og forhindrede, at hun kunne dyrke sin karriere som skuespiller. Strindberg skrev romanen på fransk i 1887-88. Resten af sit liv forsøgte han at forhindre bogen i at udkomme på svensk, fordi mange personer stadig levede. Alligevel vakte romanen en bitter debat i hjemlandet og udnævntes til den mest hadefulde bog nogensinde. Men også til den mest mærkværdige roman i nyere europæisk litteratur. Den udkom først i Tyskland (1893), derpå i Frankrig (1895), og først efter Strindbergs død i 1912 udsendtes en stærkt redigeret svensk udgave (1914). Det franske originalmanuskript havde ført en omtumlet tilværelse og blev købt af vennen Edvard Munch i 1896. Så forsvandt det og var væk, indtil det i 1973 tilfældigt blev fundet i et pengeskab i Oslo blandt andre af Muncks efterladenskaber. Det er dette såkaldte Oslomanuskript, der blev benyttet til den første danske oversættelse, der så dagens lys i 1977. Forord af forfatteren Harald Voetmann Christiansen.