De to børn søger ud mod kysten for at komme med en båd ud til en ø i Nordsøen, hvor deres far befinder sig. Undervejs møder de nogle af de få mennesker, der endnu er tilbage, men hvem kan de stole på?
Udyr er et moderne eventyr, der både rummer uhygge, kærlighed og varme. På én gang både klassisk og helt ny.
Målgruppe 10+
Ingvild Bjerkeland, f. 1981, norsk forfatter, der har udgivet tre bøger for børn og unge. Hun er for Udyr nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2024. Udyr har også modtaget den norske ARKs Børnebogspris 2023, hvor vinderen hvert år kåres af børn. Bogen fik flest stemmer blandt 10.000 børn fra hele Norge. Den udkom ligeledes på dansk i 2024.