Kates tidligere forlovede, Nick Tarvin, rejser til Indien med et ganske andet formål. Han vil profitere på den jernbane, der er ved at blive bygget i Indien, og han er ligeglad med, hvor meget det går ud over lokalbefolkningen. I det fremmede land står Kate og Nick på hver sin side i kampen for indernes rettigheder, og alligevel bliver de som udlændinge pludselig afhængige af hinanden.
”Naulahka” udkom første gang i 1892.
Rudyard Kipling (1865-1936) er en klassisk britisk forfatter, der blev født i det britiske imperiums juvel, Indien. Hans forfatterskab er ikonisk for behandlingen af imperiet og kolonitiden. Hans mest kendte værk er ”Junglebogen” (1894), der blandt andet indeholder fortællingen om menneskedrengen Mowgli, som bliver opfostret af vilde dyr.