Den romerske digter Ovid fra tiden omkring Kristi fødsel er også forfatter til bl.a. Elskovskunsten, Midler mod elskov og Metamorfoser. År 8 e.Kr. blev Ovid forvist til den lille by Tomi ved Sortehavet på grund af det anstødelige i hans digtning.
Ovid, egl. Publius Ovidius Naso (43 f.Kr.-18 e.Kr.) var romersk digter.Ovids familie tilhørte ridderstanden, og han var tiltænkt en traditionel politisk karriere. I forlængelse heraf studerede han retorik i Rom. Til sin fars store fortrydelse valgte han imidlertid digtekunsten.Ovid blev hurtigt overordentlig populær i den romerske overklasse med sine erotiske digte. 8 e.Kr. blev han af kejser Augustus forvist til den lille by Tomi ved Sortehavets vestkyst. Årsagen var anstødeligheden i hans digtning og en dunkel societyskandale.Af hans værker, som er oversat til dansk i flere omgange, skal nævnes Metamorfoserne (da. Ovids forvandlinger, 1831, 1989, 2005), et stort heksameterdigt omhandlende mange forskellige myter fra verdens skabelse og frem til Ovids egen tid. Desuden Fasti (da. Ovids almanak og romerske mytologi, 1945) og Ars Amatoria (da. Elskovskunsten, 1946).