Herman Joachim Bang (1857–1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Herman Bang kom på Sorø Akademi og blev student i 1875. Samme år døde faderen, og Herman kom i huset hos sin farfar, den ansete læge Ole Bang, der døde i 1877.Herman Bang fik hurtigt formøblet sin arv og havde økonomiske problemer i resten af sit liv. Han forsøgte sig uden held som skuespiller, med lidt større held som forfatter af et par enaktere og med stort held som journalist.I 1880 romandebuterede Herman Bang med HAABLØSE SLÆGTER og siden skrev hans sig ind i dansk litteraturhistorie med en lang række noveller og romaner, bl.a. VED VEJEN, TINE, LUDVIGSBAKKE og SOMMERGLÆDER.Herman Bangs "velkendte særhed" (Sophus Claussens formulering af Bangs homoseksualitet) skyggede længe for Bangs format og gjorde ham til genstand for megen ondartet spot, men som digter minder han ikke om nogen anden; hans uefterlignelige sprog- og replikkunst gør hans prosa til et af de originale danske bidrag til verdenslitteraturen.Foto: Gyldendals Billedbibliotek
Knut Hamsun regnes for en af nordens største forfattere og har skrevet en lang række epokegørende bøger, som stadig læses den dag i dag. F.eks. "Sult", "Pan" og "Victoria".Foto: Gyldendals Billedbibliotek
Selma Lagerlöf (1858-1940) er en af Sveriges mest kendte og læste forfattere og den første kvinde til at modtage Nobels litteraturpris i 1909.Selma Lagerlöf debuterede i 1891 med romanen GÖSTA BERLINGS SAGA. Debuten blev en stor sensation og er stadig blandt Selma Lagerlöfs mest læste værker. Derudover er Selma Lagerlöf forfatter til den verdensberømte klassiker NIELS HOLGERSENS FORUNDERLIGE REJSE fra 1906-07, Tobindsværket JERUSALEM I-II fra 1901-02 hører også blandt Selma Lagerlöfs største klassikere.Generelt er Selma Lagerlöf som nordisk forfatter barn af det moderne gennembrud med den danske kritiker Georg Brandes som åndelig mentor. Mere specifikt er Selma Lagerlöfen del af 1890'ernes litterære symbolisme i Sverige, i hvilken hun er en hovedskikkelse.Inspirationen til Selma Lagerlöfs digtning strømmer primært fra hendes nærmiljø: Värmlands natur og folk og den nære familie på slægtsgården Mårbacka.
Hulda Lütken (1896-1946) er i dag næsten ukendt, men i sin samtid blev hun læst og anmeldt, og af Knut Hamsun kaldt en dansk Selma Lagerlöf. Hun var kontroversiel i sin tid ved at skrive kompromisløst og nuanceret om kvindeligt begær. Hun var desuden et stort forbillede for Tove Ditlevsen, og den sproglige og tematiske tråd mellem de to er åbenlys.
Amalie Skram (1846-1905), f. Alver, i Bergen. I 1884, ved indgåelsen af sit andet ægteskab, med forfatteren Erik Skram, flyttede hun til Danmark og fik dansk statsborgerskab. Året efter debuterede hun som romanforfatter med Constance Ring. Forinden havde hun i fjorten år været gift med den norske skibsfører Bernt Müller og sammen med ham og deres to drenge sejlet på verdenshavene. Fra da af levede hun som forfatter og udgav bl.a. Lucie (1888). Forrådt (1892), Professor Hieronimus og På St. Jørgen (1895). I hele den periode arbejdede hun på sit største værk, romanserien Hellemyrsfolket, et hovedværk i nordisk naturalisme, der udkom i fire bind (1887-98).
Dansk-norske Sigrid Undset (1882-1949) debuterede som forfatter med Fru Marta Oulie (1907) og har efterfølgende skrevet et utal af romaner. Stærkest står nok trilogien om Kristin Lavrandsdatter (1920-22) og de to romaner om Olav Audunssøn (1925-27), som også gjorde at Undset blev belønnet med Nobelprisen i 1928.