Juristen, komponisten, teaterdirektøren, tegneren og digteren E.T.A. Hoffmann (1776-1822) drømte hele sit korte liv om at komme til Rom. Det lykkedes aldrig. I stedet skabte han et Rom af sit rastløse hjerte – og havde hans Rom ikke syv høje, så havde det fem. Han kom til at brillere inden for alle de områder, han beskæftigede sig med.Hans projekt var at vise – i liv og værk – at en rationel verden uden fantasi er lige så tom og forløjet som drømme uden jordforbindelse. Hans både optimistiske og inspirerende syntese af alle den moderne verdens tilsyneladende uforenelige modsætninger fandt sit fineste udtryk i hans tidløst levende fortællinger, hvor hvert ord og hver tanke er en påmindelse om, at mennesket i en farefuld verden har en chance, en udvej og en fremtid. Det er derfor, vi i dag kender og hylder ham som en af verdenslitteraturens allerstørste fortællere. I samtiden lod blandt andre H.C. Andersen sig kraftigt inpirere af Hoffmann, og siden er verdenslitterære navne som Edgar Allan Poe og Franz Kafka fulgt i hans fodspor. Men ingen, absolut ingen, hverken før eller siden har fabuleret som Hoffmann, hverken så meget eller så medrivende.