De sociale medier er gunstige miljøer for at skabe konflikter, for her dyrkes adskillelsen mellem to identiteter. Identitetsboblerne pustes op af polariserende likes og comments, drevet af den vrede, det had og den frygt, der trives på de sociale medier. Men det, der går viralt, er ikke nødvendigvis sandt, og det sande går ikke nødvendigvis viralt. Os og dem viser hvilke kræfter, vi står overfor, og hvordan vi gennem nuancerede debatter kan undgå, at polariseringen fører til uforenelige skel.
Dr.phil, ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted. Han er forfatter til en række bøger og er en efterspurgt foredragsholder. I august 2019 er han aktuel med Os og dem. Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter skrevet sammen med Silas L. Marker. Vincent F. Hendricks har modtaget en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen. Foto: Ulrik Jantzen
Silas L. Marker, f. 1994, er kandidatstuderende i filosofi og tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet om digital kolonialisme, de store tech-firmaers magt og influencernes indtog i dansk politik. Han er i august 2019 aktuel med bogen Os og dem. Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter skrevet sammen med Vincent F. Hendricks. Fotograf: Robin Skjoldborg, 2019