Theresa Cheung er englænder med en mastergrad i teologi og engelsk fra Cambridge University. Hun har skrevet en række spirituelle bøger, der er blevet internationale bestsellere, og på verdensplan har hun solgt mere end en halv million bøger. Cheung skriver desuden artikler om personlig udvikling og spiritualitet til tidsskrifter og aviser. 21 små ritualer til at forandre dit liv er hendes første bog på dansk.
Julia Mossbridge, ph.d. er amerikansk hjerneforsker og forfatter. Hun er leder af forskningslaboratoriet Focus@will Labs og medarbejder på The Institute of Noetic Sciences. Hun forsker i forudanelser og muligheden for at rejse i tid.