Theodor W. Adorno (1903-69) gik til kilden (Heidegger) og nogle af dens forgreninger (Jaspers, Bollnow) for at vise, hvor forurenet og forplumret dette tankens vand ud af ørerne var og er. Det er kritisk teori, når den er bedst og polemisk-intellektuelt bider fra sig.
Egentlighedens jargon udkom første gang på dansk i 2008 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.
Theodor Wiesengrund Adorno (1903-1969) voksede op i en velstående jødisk familie i Frankfurt am Main.Han var som filosof en del af den kritiske Frankfurterskole, der blev grundlagt i 1924, og emigrerede med skolen til USA under Anden Verdenskrig. Efter krigen vendte Adorno tilbage til Frankfurt som en ledende skikkelse i genopbygningen af demokratiet i Vesttyskland og udviklede en særlig form for kritisk teori, der inddrog både musik og litteratur.Hans essayistiske form bevæger sig på grænsen mellem filosofiens begrebssprog og litteraturens navnesprog.