Thomas Hobbes er en af de største skikkelser inden for europæisk filosofi, og det til trods for at han kom fra beskedne kår. Sven Erik Stybe fortæller om Hobbes’ liv og filosofi. Bogen, som udkom første gang i 1968, giver en interessant indføring i Hobbes’ tanker om den menneskelige natur og statssamfundet, om statsoverhovedets magt og undersåtternes frihed samt om den tid og de filosofiske strømninger, han var rundet af.
Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.