Sandra Schwartz (f.1979) er børne- og ungdomsforfatter, foredragsholder og skriveunderviser. Hun er optaget af den gode historie, der tager afsæt i den hverdag, som børnene og de unge kender, og de fantastiske universer, de drømmer om. Hun tror på, at en god historie bygger bro mellem verdener, drøm og virkelighed – og ikke mindst mellem mennesker.Der har altid boet historier i mig. Jeg er blevet opflasket med ord, for jeg er så heldig at have en mor, der elsker at læse, og som, fra jeg var helt lille, tog mig med til det mest magiske sted, der findes – nemlig biblioteket. Og min farmor var en enestående historiefortællerske, som digtede dramatiske historier om Køkkenkniven, der blev skyllet ud med opvaskevandet og oplevede fantastiske eventyr rundt om i verden. Hendes stemme førte mig til fjerne steder og oplevelser, som har sat spor for livet. Så ord og historier er en del af mig, jeg ville være tom uden. Og der kommer heldigvis hele tiden nye til. Mange kommer aldrig videre, men nogle få udvalgte skal ud i verden. Sort Lucia, min debut på Høst og Søn, er en af de historier, som fortjener at blive fortalt og få et nyt hjem.
Camilla Wandahl (f. 1986) er uddannet folkeskolelærer og debuterede i 2009 med den anmelderroste ungdomsroman Hjerte i vente. Har siden bl.a. skrevet den populære serie Veninder for altid, som igen er aktuel med det nye, ottende bind, Melika. Wandahl holder foredrag om sine bøger på skoler og biblioteker rundt omkring i hele landet og var blandt de nominerede til Orlaprisen 2017 med første bind i Alt om at være pige. Senest er den roste ungdomsroman Før og efter Selma udkommet.
Sandra Schwartz (f.1979) er børne- og ungdomsforfatter, foredragsholder og skriveunderviser. Hun er optaget af den gode historie, der tager afsæt i den hverdag, som børnene og de unge kender, og de fantastiske universer, de drømmer om. Hun tror på, at en god historie bygger bro mellem verdener, d...