Philippa opsøger moderen og flytter sammen med hende, fast besluttet på fra nu af at tage sig af hende.
Men fortiden indhenter dem i form af den myrdede piges far, som i årevis har ventet på at få hævn.
P.D. (Phyllis Dorothy) James er englændernes store krimidronning og blev i 1991 ophøjet til Baroness James of Holland Park. Hun er født i Oxford i 1920 og har skrevet 21 bøger. Heraf har bøgerne om den kølige og kompetente kriminalkommisær Adam Dalgliesh med den høje opklaringsprocent ikke mindst gjort sit til berømmelsen. Serien er filmatiseret i flere omgange. P.D. James deler sin tid mellem Oxford og London. Hun har to døtre, fire børnebørn og otte oldebørn. På dansk er senest udkommet Ar for livet.