Efter en kuldslået kærlighedsaffære siger Daniel ja til et VIP-ophold hos sekten Elohim på Lanzarote. Sektens medlemmer mener, vi nedstammer fra rumvæsner, og forsker i kloning af mennesker, mens deres overhoved, profeten, mest er interesseret i sex. Daniel inddrages mere og mere i sekten og kommer uforvarende til at spille en helt afgørende rolle for udviklingen af den nye menneskerace: Nymennesket.
En flot ny udgivelse af Michel Houellebecqs stort anlagt sci-fi-roman om evig ungdom og evigt liv – og om forholdet til alder, kærlighed og død i det moderne vestlige samfund.
Pressen skriver:
»Michel Houellebecqs nye roman er fyldt med begavede provokationer [...] Måske hans mest vedkommende beretning om menneskets livsbetingelser i en tid, hvor genteknologi lokker med utallige forestillinger om, hvordan menneskeheden kan forandres.«
– Kristeligt Dagblad
»Houellebecq øser af sine vittige indfald og refleksioner over menneskehedens lattervækkende småligheder og meningsløsheder. [...] Houellebecq er hamrende spændende.«
– Berlingske