I Italien begynder han at skrive rejsebreve til Venstres provinspresse og oplever for alvor, at hans talent for at skrive bliver anerkendt. Endelig føler han, at hans læretid er nået til vejs ende – han er blevet forfatter.
”Vejs ende” er fjerde og sidste bind af Martin Andersen Nexøs erindringer. Bogen udkom første gang i 1939.
Martin Andersen Nexø (1869-1954) var en dansk forfatter, som spillede en stor rolle under Det Moderne Gennembrud. Gennem hele sit liv var han en glødende kommunist, hvilket gjorde, at han under Anden Verdenskrig måtte flygte til Sovjetunionen. Han skrev en perlerække af bøger inden for forskellige genrer. Mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han ses endnu den dag i dag som en af de største danske forfattere nogensinde.