I Kære Bagklog stiller Maise Njor spørgsmålene: Hvordan blev man den man er, og hvor meget ændrer man sig livet igennem? Oven i kommer så tanken: Hvis det er rigtigt, at man undervejs udskifter de fleste celler i kroppen, hvordan kan man så overhovedet tale om at være den samme, som da man blev født? Og hvad er minder i det hele taget, og hvorfor glemmer man noget, og husker noget andet?
Du mister en del af din barndom, når dine forældre forsvinder, og din barndom er en del af dig, så du mister også en del af dig. Maise Njor er kendt for sine mail-korrespondance-bøger. I Kære Bagklog skriver hun til den, hun burde kende bedst: Sig selv i forskellige aldre. Men det viser sig, at man rent faktisk kan blive overrasket over, hvem man var engang.
Maise Njor (f.1968) er journalist og forfatter - bl.a. til bøgerne "Michael Laudrups Tænder", road-romanen "Der var engang en mand" og "Livet for let øvede", der er en mailkorrespondance med forfatter Fay Weldon, for hvilken de modtog Danners Ærespris i 2010. Maise Njor har arbejdet som journalist på bl.a. tv-programmerne "Ugen der Gak", "Linen ud" og "Eleva2ren", og har skrevet for bl.a. Alt for Damerne, Politiken, Femina og Jyllands-Posten, og hun var med til at starte Eurowoman, hvor hun arbejdede i ni år. De seneste fem år har hun været ansat på Berlingske. Hun er nu freelancer. I efteråret 2021 er hun aktuel med bogen Hostesaft for sjæle, som er en mailkorrespondance mellem Mette Lisby og hende selv.Foto: Les Kaner, 2021.