Børnebogsforfatter Line Leonhardt har skrevet en fin lille hestebog, der også handler om mod, frygt, veninder og det at overvinde sin frygt. For det lykkedes faktisk Mille at komme op på hesten. Og det går ikke bare godt – men rigtig godt.
Let-tal: 11, Lix-tal: 8
Line Leonhardt (f. 1975) er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur (2012-2014). Hun debuterede i 2009 med billedbogen “Noas Ark II“. I samme år blev hun uddannet folkeskolelærer. Line underviser børn og unge i skrivning hver uge hos Forfatterspirernes Skriveklub i Kbh og på Forfatterskolen på Ringsted Bibliotek. Hun er også med i Huskunstnerordningen og Dansk Kunstnerråds projekt, Kunstner i Klassen / KIK. Når hun ikke underviser børn og unge i at skrive, holder foredrag eller workshops sidder hun på tegnestuen Pinligt Selskab på Nørrebro. www.lineleonhardt.com Fotograf: Christiane Helsted Juul