Athalias og Joas skæbner sættes på spidsen, da Athalia i en drøm advares om en ukendt fjende, hvilket vækker uro og nysgerrighed i hende.
Jean Racine (1639-1699) var en fransk dramatiker og anerkendt som en af klassicismens største tragedieforfattere. Hans værker er kendt for at have en stram komposition med ganske enkle og dog intense handlingsforløb. Ofte er de inspireret af romerske og antikke græske kilder, og et genkendeligt tema i Racines tragedier er, at det er karakterernes lidenskaber, som fører til deres ulykke.
Særligt "Alexandre le Grand" (1665) gav ham stor succes og anerkendelse. Under sit virke som kongelig historiograf for Ludvig XIV trak han sig fra teatret og vendte kun tilbage til det for at skrive sin to sidste tragedier, "Esther" (1688) og "Athalia" (1691), begge var religiøst inspirerede og skrevet på bestilling af kongens hustru.