Rekonstruktionen går frygtelig galt, og Wisting står tilbage med en undsluppen seriemorder og flere hårdt sårede politifolk. Tom Kerr og Den Anden har frit spil til at finde flere ofre blandt de unge kvinder, de er så interesserede i.
OND VILJE er tredje bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet og fjortende bog i William Wisting-serien. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
Jørn Lier Horst, født 1970, er en af Norges mest populære krimiforfattere. Han har tidligere arbejdet som politiefterforsker i Larvik, og han kender de miljøer og metoder, han skriver om, særdeles godt.
Jørn Lier Horst har modtaget mange priser for sine bøger, bl.a. Rivertonprisen for Bedste Norske Krimi og Glasnøglen for Bedste Skandinaviske Krimi. Alene i Norge har Horst solgt 2 millioner bøger, og serien om William Wisting kan også opleves som tv-serie.