Den historiske roman ”Knud Gyldenstjerne” fortæller historien om den danske biskop Knud Henriksen Gyldenstierne. Om hans liv, før han valgte den gejstlige vej, om de mennesker, han mødte og forlod og om hans forhold til konge, fædreland og Gud.
Herman Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen ”Svenskerne på Kronborg” i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.