Hvorfor troede det tidlige menneske på Gud eller guder? Blev de undervist? Instinkt er at vide, hvad man skal gøre uden at blive undervist. Det tidlige menneske havde sådanne instinkter, og vi besidder de samme instinkter i dag. Evolution kan ikke placere instinkt i sindet på et spædbarn af nogen art. Hvad placerede dem der? Måske plantede en omsorgsfuld Skaber disse grundlæggende instinkter? Hvorfor troede det gamle menneske på et højere væsen og troede, at dette højere væsen skabte alting? Hvordan ved en nyfødt af enhver pattedyrsart, at man skal tage brystvorten for at få mælk? Hvordan ved en antilopeunge, at man skal flygte fra fare? Og hvorfor tror mennesket på Gud? Måske overraskende for mange, findes svarene i Bibelen. For det første hævder Bibelen at indeholde beretningen om alt livs oprindelse, og at det første menneske kendte Gud. For det andet syndede mennesket og fik Gud til at ændre sin skabelse. For det tredje fik yderligere synd Gud til at dræbe alt liv undtagen det, han gemte på en stor ark. Og for det fjerde, efter den store syndflod, spredtes de levende over hele jorden. Folkene huskede historierne om Gud og den store syndflod, men historierne ændrede sig over tid. Kunne disse påstande fra forfatteren være sande? Det er det, vi vil undersøge.
Hvorfor troede det tidlige menneske på Gud eller guder? Blev de undervist? Instinkt er at vide, hvad man skal gøre uden at blive undervist. Det tidlige menneske havde sådanne instinkter, og vi besidder de samme instinkter i dag. Evolution kan ikke placere instinkt i sindet på et spædbarn af nogen...