Emanuel inviterer Elise og drengene med hjem til hans families storgård, og de prøver for første gang at køre i tog. I juni vedtager Stortinget, at unionen med Sverige skal opløses, og hele Norge bryder ud i glæde og jubel. Kun Elise er tung om hjertet. Hun er nemlig med barn, og Emanuel foreslår en drastisk løsning for hende.
Søndenvind
”Søndenvind” er en hjertevarm og spændende romanserie om arbejdermiljøet ved Akerselva i Norge i starten af 1900-tallet. Serien tager læseren med ind i de små arbejderhjem, hvor kærlighed og livsglæde trives på trods af fattigdommen.
Frid Ingulstad (f.1935) er en norsk forfatter, der har udgivet mere end 200 bøger. Frid Ingulstad har en baggrund som flyværtinde (ground host) og radiotelegrafist. Hun debuterede i 1990 og var i perioden 2005-2010 Norges bedst sælgende forfatter. De fleste af hendes bøger er pocket-bøger og romanserier.