Storm er alene med sin far, og det har været svært at holde fast i vennerne og fodbolden efter hans mors død. Storm lukker sig inde i sig selv og forsøger at styre uden om medlidende blikke.
Men en dag da han er ude og cykle i skoven, møder han Ariel. Hun har kort hår og vilde øjne – og så dufter hun af pige.
Daniel Zimakoff, født i 1956, er uddannet bibliotekar, men har skrevet børne-, ungdoms- og undervisningsbøger i mange år. Siden Daniel Zimakoff debuterede med TEGNESERIEMASKINEN i 1989 har han skrevet og udgivet over 50 titler. Blandt de mest kendte kan nævnes EN DØDSSYG VEN og serien DE 3 MÅSKE 4. Gennem årene har Daniel Zimakoff modtaget flere priser bl.a. Kulturministeriets børnebogspris 2004, Kommunernes skolebiblioteksforening forfatterpris i 2005 sammen med Ida-Marie Rendtorff og Bogslugerprisen 2007 og 2009.