Um þessa rafbók
Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
I nat fortæller Bellis om dengang, hun som ung sværmede for skibsrederens ældste søn, Sune, hvis forældre mente, han var for god til hende. Det ville ikke gå Bellis særligt på, hvis bare hun var sikker på, at Sune gengældte hendes følelser. Men Sune er en drømmer, der lever i sin egen verden, og hans følelser er et mysterium.
"Dagene derpå" er fjerde fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet. Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".
I nat fortæller Bellis om dengang, hun som ung sværmede for skibsrederens ældste søn, Sune, hvis forældre mente, han var for god til hende. Det ville ikke gå Bellis særligt på, hvis bare hun var sikker på, at Sune gengældte hendes følelser. Men Sune er en drømmer, der lever i sin egen verden, og hans følelser er et mysterium.
"Dagene derpå" er fjerde fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".
Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet. Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".
Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sp...
Uppgötvaðu meira
Gefa þessari rafbók einkunn.
Segðu okkur hvað þér finnst.
Upplýsingar um lestur
Snjallsímar og spjaldtölvur
Settu upp forritið Google Play Books fyrir Android og iPad/iPhone. Það samstillist sjálfkrafa við reikninginn þinn og gerir þér kleift að lesa með eða án nettengingar hvar sem þú ert.
Fartölvur og tölvur
Hægt er að hlusta á hljóðbækur sem keyptar eru í Google Play í vafranum í tölvunni.
Lesbretti og önnur tæki
Til að lesa af lesbrettum eins og Kobo-lesbrettum þarftu að hlaða niður skrá og flytja hana yfir í tækið þitt. Fylgdu nákvæmum leiðbeiningum hjálparmiðstöðvar til að flytja skrár yfir í studd lesbretti.
