Smuk er døden, som I fik

Claes Johansen – selvpræsentation Der var aldrig nogen tvivl i mit sind om at jeg kunne skrive. Lærerne i skolen var sværere at overbevise. Jeg hadede at skrive dansk stil ud fra deres fastlagte emner, så meget at jeg stadig kan få en klump i halsen bare jeg tænker på det. Ved den første terminsprøve i tredje g var det blevet så galt at jeg skrev en hel stil om hvor dårlige emnerne var, samt hvordan de afslørede tankeløsheden hos de personer der havde lavet dem. Det fik jeg en temmelig dårlig karakter for, og sådan har det generelt været med de fag jeg sidenhen har gjort til mit levebrød. En anmelder skrev engang at jeg er en forfatter der har besluttet sig for at skrive de historier andre ikke tør skrive. Når jeg ser tilbage på de mange bøger jeg har udgivet i løbet af de sidste mere end 25 år, slår det mig at der kan være noget om snakken, selv om det aldrig er noget jeg har gjort bevidst, og selv om det nu heller ikke gælder alle mine bøger. Jeg lagde ud med absurdistiske noveller og en enkelt roman i samme stil, hvorefter jeg i 1989 udgav den bog der er blevet betegnet mit gennembrud, nemlig romanen Smuk er døden, som I fik. Handlingen foregår under krigen i 1864, men bogen må vist siges at være mere psykologisk anlagt end historisk, idet hovedpersonen oplever hvordan krigens tåbelighed og meningsløse gru invaderer hans eget psykiske apparat og kværner ham ned. Otte år og omtrent lige så mange bøger senere udgav jeg en mere traditionel kollektiv roman, Fodfolk, der foregår under samme krig og omkring den samme militære afdeling, men set fra en helt anden vinkel. Krigen som emne interesserer mig, thi som den finske forfatter Veijo Meri siger: "Krig er menneskeværk, og i krig afslører mennesket egenskaber og muligheder som naturligvis også ytrer sig i fredstid, men som først i krigen fremtræder så alment og tydeligt at de hverken kan glemmes eller forklares." For så vidt har dette været et gennemgående tema i meget af det jeg har skrevet, herunder en stor romantrilogi der foregår under besættelsen. I de allerseneste år er jeg begyndt også at behandle emnet fra en mere konkret og overordnet vinkel, som i bogen Finland og den totale krig. Jeg har imidlertid også skrevet meget andet, navnlig børnebøger og noveller, tit med en humoristisk vinkel på tilværelsen. Jeg nyder at sprede mig så vidt og bredt som jeg nu magter, og jeg elsker at skrive. Lysten er nødt til at komme indefra, og det er derfor kunsten hverken kan styres eller kommercialiseres. Det har nogen lidt svært ved at forstå, men det er nu engang vilkårene i vores "branche". Gudskelov.