Mia er lærer. Frederik leder en privatskole. På en ferietur til Mallorca med deres sekstenårige søn begynder Frederik at opføre sig underligt. Det viser sig, at han har en hjernesvulst, der gradvist har ændret hans personlighed. Mia må nu beskytte sig selv og deres søn mod det afstumpede og fremmede væsen, der bor i hendes mands krop.
Da Frederik afsløres i et millionbedrageri, begynder et spil om skyld og ansvar, for er den skyldige ham selv eller hjerneskaden? Styres raske menneskers handlinger ikke lige så meget af biologien i vores hjerner? Og var den mand, Mia forelskede sig i, den syge eller den raske?
Du forsvinder er en djævelsk og filosofisk kærlighedsroman om at finde sin egen vej ud af katastrofen, om mænd, kvinder og forstæder. Og om sjælen.
Christian Jungersen, f. 1962 i København, er uddannet cand.comm. i sociologi og kommunikation fra RUC. Han debuterede som forfatter i 1999 med romanen Krat, som han fik BogForums Debutantpris for, ligesom den var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. I 2004 fulgte den psykologiske spændingsroman om venskab og mobning på arbejdspladsen, Undtagelsen, der lå på de danske bestsellerlister halvandet år i træk. For den modtog han De Gyldne Laurbær og DR Romanprisen. Bogen blev i 2010 kåret som ”Årtiets bedste danske roman”. Filmatiseringen af historien havde biografpremiere i 2020. Christian Jungersens tredje roman, ægteskabsthrilleren om sygdom og normalitet Du forsvinder, udkom i 2012 og blev tildelt Læsernes Bogpris. Filmatiseringen af romanen havde premiere i biograferne i 2017.I september 2021 er han aktuel med sin fjerde roman, Du kan alt, der er et nervepirrende kærlighedsdrama og en thriller om livet efter midtvejskrisenChristian Jungersens bøger udgives på forlag i hele verden, herunder i Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Brasilien, Tyrkiet og USA.Fotograf: Petra Kleis, 2021