Kan ComKean klare sig uden sin superkraft?
ComKean føler sig ret alene. Hvordan kunne han dog kun tænke på sin superkraft og helt glemme sin familie? Måske er der en sidste chance, men den kræver en tidsrejse, hvor han skal finde ud af, hvor det hele gik galt. Men kan han klare sådan en tur kun ved hjælp af ... sig selv? Fjerde og sidste bind i serien om den populære youtuber ComKean som superhelt.
fra cirka 6 år.
ComKean
”ComKean starter forfra” er fjerde og sidste bind i en serie med ComKean i hovedrollen som superhelt. ComKean er en af Danmarks mest populære youtubere og er kendt af alle børn for sin humor og sine shows, men mest af alt for sine videoer om computerspil.
Andre titler i serien:
ComKean og zombieyoyoerne
ComKean i modvind
ComKean og den tabte tid
Andreas Nederland er forfatter til en række børnebøger og har i mere end 10 år underholdt børn med gode historier både foran og bagved kameraet på DR's børnekanal Ramasjang. Han er medejer af produktionsselskabet OK Monkey, der arbejder for at underholde og engagere børn på alle platforme.
Andreas Nederland er blandt andet kendt for serien ”Game On” til computerspilselskere fra 8 år, som han skriver med sin kollega og ven Frederik Hansen.